"Fuld af suk og jubel / lys og forvirring / er vinden i verden". Således åbnede M. sin Fuga, det lange digt i 13 sange, der kom som selvstændig håndskreven bog i 1985 med ledsagende grafik afDea Trier M. Nu låner Fuga altså titel til plus er medtaget som 5 afsnit ud af denne bogs 7. En naturlig disposition, idet M. ikke har sluppet sin store ide om verdensvinden som både beretter ogfortolker af, samt den utrættelige formgiver og bevæger for vor klode. I afsnittet »Ormenes grænse« spændes døds- og forgængelighedsproblematikken op mod begrebet tid. For M. er de begge organiskebyggeklodser, såvel i den materielle verden, som dennes eksistentielle overbygning. Kroppen, og det den skaber, er uovervindeligt, »Dit jeg og kun dit jeg / er ormenes« sluttes der, og dermed ergjort op med tidens (mode)iden-titetsjag og individdyrkelse. Sammen med de mere konkrete og politiske bestanddele i bogen, som grunder sig solidt på en stor viden om tilstande i verden, andrekulturer, om litt. ogsprog, så uddyber sml. her, der iøvrigt markerer M.'s 30-års forf.jubilæum, den kosmosfilosofi og eksistensforståelse, som forfatterskabet gennem årene har indkredset. Detforekommer mig, med større varme end hidtil. Forsynet med kærkomne noter. For modne lyriklæsere.