Med Asger Schnack som kyndig redaktør foreligger her et udvalg af KH's digte fra Rejse (1971-73) over otte andre samlinger frem til Hjem (1985). Et meget produktivt og stort anlagtforfatterskab, der i perioden frem til 1985 har afsøgt mange emner: fra digtene om tiden med Bob Dylan (.Dylan forever) over de politisk kontroversielle og kompromisløse manifestationer (Topiaeller Che Guevara og Sorte sonetter) samt de to sammenhængende udgivelser om Vesttyskland og Rote Armé Fraktion: Ulrike Marie Meinhof og Winterreise frem til Canzone om bydelen Nørrebro ogMetamorphoses - en række sonetter fra Italien og England. Høeck's vandmærke i den nyere danske lyrik er som bekendt hans kybernetiske digtning. En art computerstyret lyrik, der med afmåltebogstavmasser, sætningsmængder, ordklasser og ordrester (støj!) til følge danner det synlige fundament i hans digtning. Hertil knyttes den udstrakte brug af bundne former fra den klassiske lyrik(eksempelvis sonetten). Der stilles (og honoreres)således krav til sproglig fortættelse og præcision, men efterfølgende krav om læser-koncentration. En grundig og afrundende præsentation af en afdansk lyriks unge litterært etablerede navne; nye Høeck-læsere får således en genvej til orientering i forf.skabet, der er kendt i bibliotekssammenhæng.