Taxa-Lasse og radiobanden

Ikke for 117., men dog for 17. gang en ny bog i Taxa-Lasse-serien. Læsten er den samme som i forgængerne: En alvidende fortæller, der ved hjælp af det sædvanlige persongalleri: Taxa-Lasse, hans kone Anna, Søren Dunk, Napse Valde og Baronessen, samt nogle til lejligheden nye personer, fører læseren gennem en umiddelbart spændende børnekrimi, hvor grundtemaet er kampen mellem det gode og det onde. Også i denne 17. bog sejrer retfærdigheden: De onde får deres straf, de gode deres belønning, og staklen, der mod sin vilje en kommet i uføre, slipper med et tilbud om at begynde på en frisk. Staklen i denne bog er pigen Mette, der lokkes i et afhængighedsforhold til vaneforbryderen Kurt. Sammen med body-guarden Ole og ledet af bagmanden Kaj begås det ene røveri efter det andet. Men heldigvis for Mette har hun en god ven, Olfert, der bor sammen med Taxa-Lasses venner på en pram i Sydhavnen. Olferts ven er også Taxa-Lasses ven, og i et samarbejde med en pensioneret kriminalbetjent redesalle tråde ud, så man til slut kan samles omkring Baronessens gode mad i bevidstheden om, at forbrydernes anslag mod det trygge og gode endnu engang er slået fejl. Serien har mange fans mellem 12 og 15 år, og de vil med fryd sluge denne - og det synes jeg, de skal have lov til!.

Læs hele vurderingen

Den 17. bog om Taxa-Lasse handler om, hvor nemt man uforvarende kan blive blandet ind i noget kriminelt, og hvor vanskeligt det kan være, at slippe fri igen. Men Taxa-Lasse og hans venner tager altid de svages parti og hjælper dem ud af deres problemer og ofte også frem mod en bedre tilværelse. Dette sker også for Olferts veninde Mette, som i denne bog kommer i kløerne på en bande, der fortrinsvis stjæler radioudstyr fra skibe. Bogen forekommer mig rimeligt realistisk og spændende. Den bygger langsomt en intrige op til kulmination, samtidig med at den giver et fint billede af de mange sære personer i Lasses omgangskreds og deres specielle miljø. Selv om Taxa-Lasse bøgerne hver for sig kan læses selvstændigt, hænger deres persongalleri sammen på en sådan måde, at man godt ind imellem kan savne nogle oplysninger om de forskelliges baggrund. Bogen ligner de øvrige i stil, sprog og opbygning. Den er velskrevet og let at læse og med en mundret dialog, og selv om derefterhåndenermange bøger om Taxa-Lasse, er jeg sikker på, at de stadigvæk har en trofast læserskare fra 12 år. Omslaget er spændingspræget.

Læs hele vurderingen