Anna er babysitter

4. bog i serien om Anna, som man lærte at kende i Anna 7år. Nu er hun ved at være stor pige, 10-11 år gammel, og skal være babysitter for sin lille halvsøster Mia. Mia får lov til at lege medvand i badekarret, mens Anna går ud med skraldeposen, yderdøren smækker, og hvad så? Anna bliver grebet af panik men kan alligevel tænke så klart, at hun får skaffet hjælp. Uheldet er ude, så dergår en times tid, inden Anna med hjælp fra politiet og vicevært kommer ind og redder en fortvivlet Mia op af badekarret. Senere må Anna forklare en lang historie for Mias forvirrede mor, og Annafår ros for sin fornuft og omtanke. Annas situation med følelserne angst og lettelse er levende og realistisk beskrevet, men historien foregår om aftenen, og det forekommer mig nok lidt foreventyrligt, at hjælpen til Mia strækker sig så vidt som til håndværkere med ny yderdør, lås og nøgler. Bogen er spændende, og den kan råde børn i lignende situationer til at tage det roligt ogtænke sig om. Teksten ertættere og længere end i de tidligere bøger og kan læses fra 3.-4. klasse. Oversættelsen er nu ved Bent Vinn Nielsen i et godt, mundret sprog i bogens stemning. Ill. afIlon Wikland viser Anna som en langbenet, tynd pige.

Læs hele vurderingen

Under første gennemlæsning følte jeg mig forvirret, for jeg mente, at David er babysitter 85/37 havde samme handling. Bortset fra Anna, ubetydelige personforskydninger og det svenske miljø, erder tale om samme historie: Anna passer en aften Mia på 3 år, som kommer i badekarret. Desværre smækker Anna sig ude, og først efter en times ulidelig venten, hvor hun får hjælp af politi ogvicevært, bryder betjentene døren op. I resten af historien fortæller Anna til Mias mor og til dem derhjemme, hvad der skete, og hun roses, fordi hun »forstod at bruge pæren«. Men sproget ogtegningerne er anderledes. Hvor »David« både typografisk og ordmæssigt er læsebearbejdet, er »Anna« i ordvalg og linjelængde meget mere lagt an på oplæsning for de 5-8-årige. De korte, mundrettesætninger kan dog også selvlæses af gode læsere fra midten af 3. klasse. Til dem er der ikke orddeling, end ikke i ordet »harmonikasammenstød'! Men de får Anna, der m.h.t. handlings- ogræsonmønster er lige til at identificeresig med for pigerne. Drengene kan jo så læse »David«! Tegningerne er hel- og halvsides, farveflotte og varme, både i streg, personer og farve. De er i højgrad med til at give bogen selvstændighed. Resten klarer H.P. ved at lade Anna være sin figur tro fra de andre sm-bøger.

Læs hele vurderingen