En sød, lille historie bliver det til, da Anna det efterår, hun er ni, får en ny klassekammerat og dermed en ny veninde i Mathilde. Og Mathilde har en storebror, som Anna taber sit hjerte tilførste gang, hun er med hjemme. - Det er en fin beskrivelse af lillepigens virkelighedsfjerne forelskelse i en ældre og idealiseret person - af drømme og forestillinger, der konfronteret medhverdagens hændelser dels overlever i sin egen sfære eller dels må briste og gøre lidt ondt. - Men Morten er en sød fyr på femten, der kalder Anna for sin anden lillesøster, og han har en sødveninde, der gennemskuer det hele og hjælper Anna på den rigtige måde. Men så rare er folk nu ikke altid i virkeligheden. - Derfor er det alligevel opbyggeligt at læse om! Et andet fint træk erdet, at Mathilde og Morten som farvede adoptivbørn i en svensk familie næsten kun bemærkes i Ilon Wiklands illustrationer bogen igennem. Bogen kan læses fra slutningen af 3. klasse og et par årfrem. Der er meget læsestof, mensprog, ordvalg og god typografi gør, at den er et godt bud til de læsere, der ikke overkommer så meget, og samtidig er indholdet godt nok til, at i udlånet kanenhver få glæde af den.
