Saravastoja

Det mærkelige ord, "saravastoja" stammer fra Finland og betyder enten brodermorder eller regnorm. Her i bogen virker det som et magisk ord, der hjælper hovedpersonen Mathis gennem mangegenvordigheder med kammerater og forældre. Han er nok 10-12 år gammel og opdager, at ordet giver ham troen på sit eget værd. Vi oplever mange sjove, muntre og spændende episoder med hans veninderog venner, men meget af bogen er optaget af, at Mathis opdager, hans far går tur med en dame, der ikke er hans mor. Da bryder hans verden sammen, og det ender med, at han flygter ind på enkirkegård, hvor han bl.a. bryder fugle af gravsten, for at få dem at kæle med. Han bliver taget af graveren og kørt hjem af politiet. Alt ender godt. Det er en spændende og veldrejet bog, skrevet iet mundret og oplæsningsvenligt sprog, og problemerne er tacklet, så man til fulde nyder læsningen. Det er en god bog for mellemtrinnet (4.-7. klasse) og en fortræffelig oplæsningsbog for 3. klasseog opefter. Illustrationerne erefter min mening for dystre til bogens ellers morsomme tone, men det er jo som bekendt en smagssag.

Læs hele vurderingen

Saravastoja er et finsk ord som denne bogs hovedperson, den ca. 10-årige Mathis lærer af sin gamle ven, Johannes. Det er et ord som man ikke skal rutte med, men kun tage frem og hviske når enspsyke har brug for en omgang choker. Mathis tør meget mere i skolen, når han siger ordet for sig selv, men han får i mere alvorlig forstand brug for sit saravastoja, idet han en dag ser sin far gåog kramme med en fremmed dame. Mathis bliver forfærdelig ulykkelig og angst for den i hans øjne uafvendelige skilsmisse, men hans kompromisløse saravastoja-reaktion tvinger forældrene til enkonfrontation, og i bogens udgang er de midt i den svære fase, hvor de prøver og nok også får det godt igen. Det er en meget typisk lille Birkelandroman for børn i 9-12-års alderen. En sød og varmhverdagsfortælling med antydningen af en trussel, der aldrig bliver rigtig truende. Fortalt i den velkendte Birkelandjargon, som engang var ny og forfriskende men ikke er det mere. Dårligt er detlangt fra, men lidttyndt. Saravastojatemaet får mere end det kan bære, mens man møder Mathis i udmærket sansede situationer. En sød lille historie, som hverken fornyer eller berigerforfatterskabet. Teksten støttes af dejlige tegninger af Vif Dissing som understreger både varmen og dramaet i historien.

Læs hele vurderingen