Den kendte børnebogsillustrator, m.m. har her begået en tegneserie eller tegneserielignende bog i farver. Historien er en gendigtning af brd. Grimms kendte eventyr om den frygtløse dreng og eren helt anden historie end Orla Klausens tegneserie Da Hans blev bange, bygget over et beslægtet folkeeventyr. Den frygtløse dreng drager ud i verden for at lære frygten at kende og bliverundervejs udsat for de mest rystende og rædselsvækkende oplevelser uden at blive bange. Først, da han har vundet prinsessen og det halve kongerige og i søvne får hældt en spand iskoldt vand medkarusser over sig, lærer han frygten at kende. Det er en meget særpræget og anderledes tegneserie, J.R. har tegnet. Billederne er ofte placeret enkeltvis, spredt rundt på hvide sider, nogle megetstore, helsides, andre i skøre skæve formater, men overalt dannende grafisk spændende opslag. De mange rædsler er virkelig udpenslet, men på en karikeret og sjov måde, så man veksler mellem gys oggrin. Eventyrets stemning ersåledes ramt på en prik, samtidig med at billederne føjer nye dimensioner af gru og komik til. Farvelægningen er meget flot, holdt i mørke nuancer med gult, brunt,lilla, som fremherskende. En anderledes, utroligt morsom dansk tegneserie (udg. m. støtte fra Kulturministeriet), som vil fryde både børn (fra ca. 10 år) og voksne.