Med romanen Peter Revolution (1987) forsøgte Morti Vizki sig i prosaen, men uden at overbevise og det er også så som så i denne nye bog. Den består af prosastykker af stærkt varierende længde.Tematisk kommer den langt omkring: en jugoslavisk fremmedarbejder på besøg hjemme, en overnaturlig forbindelse mellem en pige og en karismatisk tubaist i Frelsens Hær og forskellige københavnskemiljøer befolket af desillusionerede mennesker sidst i tyverne. Sprogligt ligger Vizki langt fra den fantasi, han udfolder i sine digte. Og fortællingerne forløber trevent og trægt. Nu og da peppetop af nogle søgte sproglige påfund ligesom Vizki nu og da slår over i poetisk stil - uden at det dog bliver til andet end netop stilbrud. Fortælleteknisk eksperimenteres der meget i bogen, menfundamentalt forekommer det bogens svaghed, at forfatteren ikke vil noget med sit stof, så at sige i formen spejler den tematiske livstræthed - når der da ses bort fra et par lyspunkter: nemlig deto ovennævnte omjugoslaven og tubaisten. Her vil Vizki noget og det bliver der noget bedre ud af. Men det bliver til to små undtagelser i en bog, der ikke i øvrigt kan påberåbe sig størreopmærksomhed i biblioteksmæssig sammenhæng.