Jeg vil ikke i seng!

Billedbogen fortæller om den lille Lasse, der ikke vil i seng. Der er så mange ting, han lige skal have ordnet. Problemet - kendt hos mange små børn - ordnes imidlertid hos tante Charlotte,der bor i lejligheden ovenover. Lasse får lov at kigge i hendes briller. Gennem brillerne oplever Lasse nu, hvordan det forholder sig hos en bjørnefamilie, i kaninernes børneværelse, i enfuglerede, hos familie Egern og hos fru Mus. Efter at have oplevet idyllerne her, går Lasse så i seng, uden hans mors evindelige beden derom. En velkomponeret, hyggelig og god fortælling for mindrebørn, hvoraf mange let vil kunne identificere sig med Lasses modvilje mod at komme i seng om aftenen. Fortællingen visualiseres af meget fine illustrationer. Store farvelagte tuschtegninger, der ermeget levende og fulde af detaljer, der indbyder til nærmere kiggen på og samtidig befordrer en barnlig fantasi. Teksten er sat med gode læsevenlige typer og indeholder et lettilgængeligt sprog,der er velegnet tilhøjtlæsning. Selvlæsning fra 2.-3. klasse. Med sin fortælling og de fine og dejlige tegninger vil billedbogen være særdeles velegnet til læsning af godnathistorie for mindrebørn, og der skal også nok være en del børn i børnehaveklassen, der vil finde bogen god og især vil kunne nyde dens tegninger.

Læs hele vurderingen

Lasse på 5 år vil ikke i seng. Lige som Alfons Åberg skal han lige ordne forskellige ting. Mor bliver utålmodig. Ovenpå bor der en flink ældre dame, der hedder Charlotte. En aften får Lasselov til at kigge i hendes briller, og afhængig af, hvilken retning kan vender blikket kan han se forskellige dyrebørns aftenritualer. Det er nogle usædvanlige briller tante Charlotte har. Hverkenbjørneungen, kanin-, fugle-, egern- eller museungerne har noget imod at komme i seng. Dette underlige syn resulterer i, at Lasse lister stille ned i sin seng - til mors store overraskelse. Bogen omdet gode eksempels stærke magt er skrevet i 1947. Det er mærkbart på handling og indhold. Mønsteret er klassisk. Pædagogikken gumpetung. Det er et utaknemmeligt hverv at vurdere den, for set mednutidige øjne virker teksten (naturligvis) gammeldags og fortænkt. Det er kedeligt at høre om artige børn. Det kunne tænkes Lasse havde sine grunde. Wiklands nutidige illustrationer af påklædtedyrebørn passer glimrendei det sødladne og trygge univers. Man kan gisne om forlagets grunde til at udgive en 41 år gammel tekst. Måske et klenodie for samlere. Henvender sig til de 3-6-årige.

Læs hele vurderingen