I romanen, der foregår i en ubestemt tid og på et ubestemt sted, fortæller den midaldrende Tkro, der nu lever som eneboer, om de dramatiske begivenheder, der førte til, at han som kongesønmåtte flygte fra sit land som 11-årig, skarpt forfulgt af sine modstandere. Rammefortællingen er dette spændende, dramatiske og velfortalte eventyr om kampen mellem det gode og det onde. Herigemmer sig megen psykologi og filosofi. Det er den voksne Taros opgør med den tabte barndom og idealbilledet af faderen. Først da han har gennemlevet sine fortrængninger og tillader sig at sørge,når han til en afklaring. Bogen opfordrer også til at komme ud over de regler og den fornuft, der giver en tryg og velordnet verden, og give plads for myter, drømme og følelser, der giver størrefrihed og en ekstra dimension. I denne elementært spændende og forholdsvis lettilgængelige rammefortælling findes således et kompliceret psykologisk udviklingsforløb. Historien er velskrevet ogforsiden af Arne Samuelsen viserbetegnende Tkro, der går hen imod sin hvide hest. Anvendelig til oplæsning fra 11 år, og selvlæsning fra ca. 13 år.