Uden at forklejne Den indre bowlerhat tør man nok betegne Puderne som en udvikling af forfatterskabet. Benny Andersen er hverdagens digter, alle hans personer er almindelige mennesker med almindelige problemer, som han fortæller om med en blanding af stilfærdig medfølelse og desillusioneret humor. Men der er noget foruroligende over denne hverdag. I de fleste af novellerne aner man under overfladen en dump fortvivlelse, der kun lige antydes ved en ganske let forskydning af perspektivet. I et par stykker bryder denne lurende undertone af uforløste længsler og fortrængt desperation frem som en eksplosion og afdækker hverdagen i al dens absurditet. Benny Andersen ofrer aldrig noget på det brillante, til gengæld er der dækning for hvert ord, han skriver. En fortælling som Opringningen siger lige så meget om unge mennesker i dag, som man kan få at vide hos Poul Vad og Rifbjerg, og Passagen kunne Peter Seeberg godt have lagt navn til uden at skamme sig.