Stedet er Ibiza, en lille tyndt befolket og stærkt tilbagestående ø, før turismen gjorde den kendt. Tiden er 1955, små 20 år efter borgerkrigen, hvor folk havde fordelt sig lidt tilfældigt ide 2 lejre. Diktatoren Franco kommer på besøg, og alle overvejer, hvordan de kan få mest muligt ud af besøget. Den unge arbejder Paco er nærmest ligeglad, hans tanker kredser mest om kroppens krav,især af sexsuel art. Alligevel er det ham, der bliver skudt under forsøg på at få diktatoren i tale, da han efter 2 dages besøg efterlader øen i en økonomisk ruin, som det tager 5 år at rette op.Det er stilfærdigt og meget lunt fortalt historie med en konstant indre spænding, fordi begivenhederne er så uforudsigelige, og fordi man hele tiden venter på en udløsning/katastrofe, som dogudebliver, selv da Paco bliver skudt. Man får et fint billede af et register af enkeltpersoner og af øen og dens befolkning, der er indgående portrætteret, humoristisk og overbærende. Det erstatslige apparat er der ikkemegen sympati for. Sproget er levende, velformet og let at gå til. En god roman uden den helt store ydre spænding for unge fra ca. 16 år og op, og bestemt også forvoksne. Lidt kedeligt, men dækkende omslag.
