Den tynde billedbog må være tænkt anvendt til oplæsning for årgangene omkring skolestarten. Den rummer en forvrøvlet fantasering over talemåden: "Borte har taget det". Borte tager alt fra fruOlsen og lille Åge, men de finder tilfældigvis det hele igen i en stor kuffert, hvorefter de giver sig til at lede efter et skjult kamera! Den korte historie, der er sat med 3-5 tætte linier pr.opslag, er fortalt i et lunt, mundret og naturligt fortællesprog, men den fungerer ikke! Først er det spændende at forestille sig, hvor historien fører hen, men efterhånden som det bliver klart, atden slet ikke fører nogen steder hen, at fantasien slipper op, indtræder skuffelsen, og det ender i et antiklimaks med forvirring over, hvad meningen egentlig var. Den afspejler måske nok mindrebørns fabuleringsglæde, men rummer intet, de fleste børn ikke selv kunne have fundet på. De 13 billeder over hele opslag er sort-hvide stregtegninger med groteske, karikerede figurer i en løs,hastigt nedkradset stregmed enkelte helt sorte udfyldninger. De er hurtigt opfattede og trods en del sjove detaljer appellerer de ikke til fordybelse - ud over måske at lede efter en gennemgåendehandlingsfremmed figur, der tager på fisketur midt i det hele.