Historien om Mayta er en politisk roman om et mislykket oprør i en lille provins, hvor fire mand og syv skoledrenge startede en revolution, som de troede ville skabe et nyt Peru. Det var i1959 og i bogen prøver fortælleren nu 25 år senere at finde frem til årsagerne og motiverne bag det hele. Mayta, hovedpersonen i det vanvittige forehavende, var fortællerens skolekammerat, somallerede dengang var en enspænder og idealist, egenskaber der naturligt trak ham over mod venstrefløjen. Fortælleren drager nu rundt for at udspørge folk, som havde kendskab til sagen og Mayta påforskellig måde: politikere, meningsfæller, familiemedlemmer og andre. Men det bliver en næsten umulig opgave at nå til klarhed over, hvad der er løgn og hvad der er sandhed. Fortid og nutidblandes hele tiden under de forskellige interviews, hvor fortælleren samtidig spiller sin egen version af begivenhederne. Vi får ikke den endelige og definitive sandhed, men til gengæld enkompliceret og dybtgående analyse af detmoderne Perus ulykkelige historie. Vargas Lhosa bekræfter endnu engang, at han er en af Latinamerikas største fortællere.