Den kvarte sandhed : fra et tiår

Stangerup sammenligner den offentlige debat med hvad de gamle forstod ved »torvet«, centret for ideudveksling og retorik. Stangerup placerer sig jo ofte på torvet - og vækker ofte furore der,selv om torvet her i Danmark efterhånden kan lignes ved »Knoldesparkernes træningsplads«. - Hvis man har fulgt med i debatterne, vil der være en del gensyn i bogen, Stangerup møder man jo i fleresammenhænge, her er stykker fra Berlingske Tidende, Corsaren, Ekstra Bladet, Information, Politiken m.v. Her er en del korte indlæg med også større, essayistiske behandlinger af de stangerupsketematikker: danskernes manglende udsyn, vor provinsialisme, et stykke bærer den sigende titel »Gummicelle Danmark«. Her er sus, altså, fra det store udland, fra Sambaland, og her er portrætter afforfattere, Stangerup vil gøre opmærksom på: Borges, Rushdie. Her er et indlæg fra »Robinson-debatten«, og her er portrættet af vennen Elsa Gress fra Danske digtere i det 20. årh. suppleret mednekrologen, portræt ogsåaf Thorkild Hansen og af Stangerups morfar Hjalmar Söderberg. (Og så kan jeg glæde mig over, at Stangerup har øje også for en Jens Baggesens i dag oversete modernitet). -Altså: vidt omkring, velskrevet, provokerende, naturligvis, men med indsigt og af og til ligefrem kærlighed, det er karakteristikken. Anvendelighed f.eks. som den parallelle Mens tid var, 1978.

Læs hele vurderingen