Denne er 1. bog i en serie på 2 om vor berømte søhelt fra begyndelsen af 1700-tallet. I første bog følger vi ham fra hans fødsel og barndom i Trondhjem, hvor han hurtigt udviklede sig til enfræk fyr, der ikke kunne holde på sin læreplads til han som søkrigshelt fik tilnavnet Kattegats Skræk. Kapitlerne indledes alle med et eller flere vers af den kendte Tordenskjold-vise. Læsselv-smsn er beregnet til selvlæsning fra ca. 9 år, men også ældre læsesvage vil kunne have glæde af denne bog. Irene Hedlunds tegninger og farveforside er gode, men virker alligevel lidt matte tilden barske handling - de er som den let læselige tekst lidt for pæne og blege og uden så megen nerve - men det er måske prisen i en læse-let-bog? Trods det lille forbehold dog en absolut anvendeligbog i børnebibliotekerne.