De blå hænder tilhører en af hovedpersonerne, slavepigen Centa, der arbejder med at farve garn. Bogens hovedtema er gejerslavernes oprør mod det herskende ora-folk, og ved bl.a. at skildreCenta, drengen Mir, den religiøse leder Zaun og Centas bror Ajo, ser vi, hvor let det er for slaverne at blive lige så magtbegærlige og voldelige som deres tidligere herskere. Ajo har mangeegenskaber, men han er samtidig ondskabsfuld og misbruger Centa sexuelt, og da Mir og Centa til sidst opdager, at Ajo torturerer nogle af sine tidligere kammerater og er parat til at forråde allefor at få magt, skyder Centa ham, og de 2 børn drager nu videre alene, for at prøve at grundlægge et bedre samfund. Bogens fantasy / sciencefictionagtige ramme er anvendt på glimrende vis i denneskildring af mennesket på godt og ondt. Handlingen er spændende og sammenhængende, og det kortfattede, mundrette sprog virker malende og dramatisk. De mange uhyggelige scener står meget stærkt, mener samtidig en nødvendig delaf fortællingen og ikke kun anvendt for at give et gys. Bogen er både velegnet til oplæsning og selvlæsning, fra 11-12 år. Forsiden signalerer action, men kunne sagtenshave siddet på en roman om vikingetiden el. lign.