Hver dag bliver Mathias hentet fra børnehaven af farfaderen og hans gamle hund Lajka. Mathias elsker dem begge to, farfaderen tager Mathias alvorligt og diskuterer vigtige ting med ham, oghunden giver ham varme og tryghed. Mathias har derfor svært ved at acceptere, at hunden er gammel og snart skal dø. Det ender dog med, at farfaderen bliver nødt til at aflive den, da den er for sygtil at leve videre. Mathias er utrøstelig, men forstår til sidst, at der ikke var anden udvej og kan glæde sig over, hvad de to har haft sammen. - Det er en fin og stilfærdig lille historie omlivets gang og nødvendigheden af at acceptere døden som en uundgåelig afslutning, men samtidig fremhæves det væsentlige ved, at man bevarer erindringen om alt det, der har været. Tord Nygren harillustreret historien med billeder, der passer til den filosofiske stemning i bogen. Billederne er holdt i brune efterårsfarver, der er i overensstemmelse med bogens tema. - Det er en alvorlig ogsørgmodig bog i såvel tekstsom billeder, men den er velegnet til sorgbearbejdelse eller til en mere almen snak med børn om døden. - Fra ca. 5 år.