Tre ældre noveller og et nyt skuespil med tematisk fællesskab: forholdet mellem mand og kvinde med kvinden i fokus: kvinden som den manipulerede, som offer - og som oprører. Skarpest og nokkunstnerisk mest overbevisende i novellen »Skæve-Marie«, der ender med drab: "Og det havde ikke krævet andet end mod og armkræfter". Sådan! - Mest udfoldet bliver tematikken i skuespillet, der hargivet bogen navn. Her har den dominerende mand bogstaveligt talt spærret hende inde i sit hus, løjet hende syg o.s.v. for at have hende for sig selv. Hans dominans fungerer også i forhold til andrekvinder, ses det. Der gives en psykologisk forklaring, forhold i barndommen. Men der er også et socialt aspekt: han er jurist med succes og penge - hun er damefrisør. Hendes underlegenhed på denene side gør, at han kan få hende til at tro, at fejlen i deres forhold er hendes ansvar - på den anden side har hun alligevel en overlegenhed, der gør, at hun aldrig er helt kuet, og hun bryderud, da chancen kommer.Der er megen god boren og mange præcise replikker, men også nogen tomgang i stykket, der ikke rigtig flytter sig. - Samlet vurderet kan bogen ikke måle sig med de senere årsromaner i kunstnerisk vægt, men mindre kan også gøre det, synes jeg, og teksterne gennemspiller centrale thorupske tematikker og supplerer således hovedværkerne ganske udmærket.