Ikke siden Børnebogens billeder, 79, er der kommet en bog, der udelukkende beskæftiger sig med billedet i børnebogen. André Wang Hansen er kunsthistoriker og far og har både fra denprofessionelle og private vinkel engageret sig i børn og billedbøger. Bogen er dels et debatoplæg, hvor de, der normalt vurderer billedbøger, får en over næsen, dels en bog der opstillervurderingskriterier for analyse af billedbøger og desuden anvender disse kriterier i praksis gennem analyse af konkrete billedbøger. Ud fra egne erfaringer skildrer forf. også børns og voksnesmeget forskellige måde at læse billeder på. Han analyserer: Kong Midas har æselører, Jan Mogensens og Lillian Brøggers vidt forskellige versioner af Ole Lukøje, Storkene på Andersens tag af UllaDietl og Gæster hver dag, nej tak. Det er ingen tilfældighed, at han vælger Anthony Brownes og Lillian Brøggers 'illustratorskaber', dels rummer de rige fortolkningsmuligheder, dels er de eksemplerpå at være blevet vurderet på baggrund afindgroede litterære fordomme. De analysemodeller og kriterier forf. opstiller er ikke udtryk for original nytænkning, men anvendt i praksis er detspændende, og det er velgørende når faglig kompetence, engagement og reel menneskelig åbenhed danner grundlag for 74 tospaltede sider, så bliver det værd at læse. En velfunderet bog som både fag-og lægfolk kan få glæde af.