Forf. har samlet nogle, som det hedder, »Sange, Digte & Recitationer«. Mere el. mindre bearbejdede og udadvendte tekster iblandet en række dagbogsdigte, hvis karakter af 'privatsfære' måskeunderstreges lidt ved, at de gengives i forf.'s egen håndskrift. Den sædvanlige veloplagthed, digtene med de lidt skæve indfaldsvinkler og den karakteristiske underspillethed er som altid tilstede.Turèll elsker at bruge sproget og har et godt øje for storbyen, musikken m.v., men ærindet er egentlig et ganske andet: at gøre regnebrættet op, at bringe en 'midtvejsrapport' el. statusopgørelse,hvor tanker om livet og døden, om egen rolle og placering i tilværelsen melder sig. Hvad har man i grunden udrettet, nu hvor den første ungdom er væk og den anden langsomt ved at fortone sig, ogman er (på vej?) over bakken. At erkende og leve den modne voksen-tilværelse, at øse af egne erfaringer er temaer, der atter vendes tilbage til, og som har resulteret i dels en række digte bl.a.til datteren og sønnen(som forf. aldrig fik), dels de førnævnte undertiden haiku-agtige nøgne dagbogsdigte. En afdæmpet og forsonlig udgivelse, præget af eftertanke, som Turèlls lyriklæsereformentlig vil tage til sig. Dertil kommer så, at samlingen i kraft af sit almene tema måske også kunne tænkes at have en bredere lyrik-appel.