Den er svær at placere, Hallers nyeste. Bare den ikke falder ned mellem alle stolene. Egentlig er den en voksen roman for unge, som er tiltænkt børn på hovedpersonernes alder (6 og 10 år).Lyder det umuligt, er det ikke romanens skyld. Haller er en utrolig forfatter, som ikke skal have skylden for, at biblioteker og brugere af dem vil få svært ved samlivet med hans bog. Et gordiskknude-hug vil være, at bogen blev berømt og på den måde kunne låne sig selv ud. Men det bliver den sikkert ikke, for provokationen bliver ikke ved at være en overraskelse. Provokationen består i,at de to omklamrede børn lader fornuften råde og stikker af, så de ikke hele tiden bliver fulgt af voksne blikke. De driver af sted gennem en række dystre, voldsomme, ja, voldelige oplevelser, altimens de konverserer på deres egen corny facon. Det er ikke den sandsynlige personskildring, som betager, tværtimod, men naturskildringerne er flotte og præcise, og så det politiske: Haller holderikke af, at børn holdesuden for indsigt med, hvad der foregår i den store verden, sådan som det er sket for Frederik og Joachim (egentlig Margrete), og det er bogens ærinde. Når verden er, som dener, vil børnene vide det, det er deres barndom, og de to børn melder fra efter en rejse til bunden af den globale nød, hvor dens styrke og deres egen afmagt mødes. Omslaget af Tord Nygren dækkerperfekt. Bagsideteksten er kort og dækkende.