Der kan man se

Heller slutter de små 300 sider med at skrive, at billedet måske slet ikke er malt af Rembrandt, og »Den buste af Homer, som Aristoteles står og betragter på billedet, er ikke af Homer. Mandener ikke Aristoteles« - og som dette udsagn er hele livet måske usikkerhed og blændværk. - Udgangspunktet for Hellers bog er Rembrandts billede "Aristoteles med Homers buste", malt i 1663 som del afen triptychon med Alexander d. Store og Homer. Siden 1961 på Metropolitan Museum of Art, N. Y. Over dette billede har Heller skrevet mere et langt ræsonnerende essay end en roman. Der er to tråde:Rembrandts liv og hans samtid, hvorover sættes Aristoteles liv og den Atheniensiske storhedstid. Og det er store tider: Hollands gradvise opdagelse og erobring af verden og den mægtigeinternationale handel med knudepunkt i Holland, og Athen i storhedstiden, tyran-tiden, demokratiet og hvor Perikles, Platon og,Sokrates optræder. En strøm af indfald og tråde, hvor forf. dragerpolitiske og filosofiskeparalleller til vor tid. Hele tiden med nye synsvinkler. Der er et stort stof i bogen, og bogen er lang, med mange og lange sætninger og ikke specielt letlæst. Det er ogsåen bog om kunstnerens og tænkerens rolle og om mammon kontra kunst og meget andet. Både roman, essay, kunsthistorie og filosofihistorie. Langtfra ligegyldig eller kedelig og store afsnit er'almindelig' roman. F.eks. til lånere, der har nydt Rosens navn og har mod på de intellektuelle udfordringer og lyst til noget anderledes.

Læs hele vurderingen