Paradismaskinen er fjerde og efter sigende sidste del af science-fiction serien Rummet uden tid, der hermed ikke mere er en tri-, men en tetralogi. Det er nu år 5449 terransk standard tid, ogi sin husarrest nedskriver en søn af et af det havarerede rumskib Jezabel Ils besætningsmedlemmer denne beretning, på grundlag af den clonede tvilling Bridgex 314's notater. Descentia, den bevaredelomme på den ellers forureningsdestruerede jord, forhandler stadig med mastodont-federationen af datter-planeter om betingelserne for sin fortsatte eksistens. Det ser vanskeligt ud, men til slutforenes kræfterne på den næsten udslette jord, og der synes at være håb for fremtiden. Rummet uden tider et stort og imponerende værk med mange smukke passager, og portrætter af vore fjerneefterkommere, som de evt. kunne blive, og naturligvis samtidig af os selv og vores splittelse mellem samfunds- og privatliv. Som tidligere bemærket kræver det dog et stykke arbejde at holde styr påbøgernes mange personerog sammenflettede tråde.