Elisa, en lille grønlandsk pige, skal sammen med sin familie på besøg hos en onkel og tante i en anden bygd. Hun glæder sig meget, for hun skal møde sin kusine, som hun ikke har set i et år.Undervejs gør de ophold, og under opholdet skyder Elisas far en sæl. Det er en billedbog med mange farvetegninger i realistisk stil, tro mod den grønlandske natur, og med appel til målgruppen, somer billedlæsere og overgangslæsere. Teksten er letlæst og sat med klare typer. Den er ikke særlig spændende. Den er fortalt i en lidt nedladende og jævnligt belærende tone. Undertiden virker detsom om fortællingen først er tegnet, og at der derefter er sat tekst til, som om en voksen fortæller et barn om tegningernes indhold og finder det nødvendigt at gøre opmærksom på selvfølgeligedetaljer i tegningerne. Kan anvendes som billedlæsnings- eller fortællebog i indskolingsfasen, selvlæsning fra ca. 3. kl.