Læseren er hovedpersonen i denne bog, hvor en afholdt klassekammerat, den 13-årige Krik, pludselig er forsvundet og bliver efterlyst af politiet. Jagten på Krik går ind, og mulighederne ermangfoldige gennem de 31 kapitler, hvoraf de 15 indeholder en slutning/løsning. Bogen er opbygget traditionelt for genren, da der er to handlemuligheder efter hvert kapitel, der ikke er enafslutning. Eftersøgningen konfronterer hovedpersonen - der er både drenge- og pigeroller - med bl.a. skumle forbrydere, forklædte politifolk, en religiøs sekt, der har patent på verdens frelse,samt excentriske videnskabsmænd, der vil bruge Krik og hovedpersonen til specielle formål. De varierede slutninger/løsninger ender med opklaring af kriminalitet i mange afskygninger, f.eks.narkokriminalitet og EDB-svindel samt et par af uskyldig, amourøs karakter. Det er en letløbende, actionpræget og til tider rimeligt spændende bog, hvor nogle af handlingsforløbene dog virker altfor korte og derved taber ispændingsværdi. Bogen kan selvlæses fra 5.-6. kl., og den er illustreret med en række helsides, s/h billeder i P.B.'s karakteristiske streg. Endvidere har den enappellerende forside.