Cairo 1941-42. En familie flytter til et af byens gamle kvarterer og N.M. gir en indfølende beskrivelse af familien og af dette kvarter, nattelivet på cafeer og i hashhuler, livet iramadanmåneden. Hovedpersonen Ahmad er en midaldrende hjemmeboende søn, lidt latterlig i sin selvoptagethed, genert og for tøvende til at gribe kærligheden, da den er inden for rækkevidde. Hansyngre bror, udsvævende og forvænt, der vender hjem for at arbejde i Cairo, snupper pigen. Snart rammes han dog af tuberkulose og dør. I løbet af et halvt år er der oversat tre romaner af denægyptiske nobelpristager, to fra engelsk, denne direkte fra arabisk. N.M. skriver bredt og omstændeligt, gengiver lange samtaler og tankerækker, jeg synes det tynger bogen. Sproget er ikke altidhelt mundret. For den læser den ikke lader sig stoppe af dette gir den mange brikker til et billede af livet i familien og i mændenes sfære. Men mange vil nok finde den langtrukken og snakkende.