I denne bog, der består af beskrivende prosalyriske tekster, hedder sidste afdeling af tre Stemme I-VI, det er små stemmemonologer for fem kvinder og en mand, der viser, hvad bogen også kunneværet blevet til. Hvis der nemlig er en stemme i de resterende digte i bogen er det forfatterens/ fortællerens og i de tekster kommer han næsten ikke ud af stedet. Nøgternt beskrevet handlerteksterne i første afsnit om en eller to drenge i forhold til hinanden, en sejltur, om den ene dreng, en krabbe og de voksne. I næste afsnit beskrives en række udefra sete scener mellem grupper afvoksne i forskellige dekorationer. Stilen er telegram-agtig, som i en BT-artikel, sikkert bevidst overfladisk for at give indtryk af kontaktløshed, forgæves forsøg på kontakt, men de stiliseredebeskrivelser bliver på denne modtager ikke andet end umeddelsomme stiløvelser, der kan minde om de sene tresseres punktromaner, men uden de billedmæssige ingredienser, som dengang kunne krydreberetningerne. Som sagt kommerder noget, der begynder at fungere i bogens 6 sidste tekster, men det er ikke tilstrækkeligt til at denne lille bog interesserer.