Må vi være her?

Denne billedbogs handling kan kort sammenfattes, som bagsideteksten gør: »-et moderne eventyr om gråanden og hendes ællinger, som til sidst lærer at leve side om side med de sorte fugle ogderes unger«. Denne handling fortælles på 2 niveauer: øverst med fed skrift i meget korte helsætninger, og nederst med almindelig skrift i mere detaljeret og fortællende udgave. Det er så meningen,at bogen skal kunne læses og forstås af alle børn, efter alder og udviklingstrin, også psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede børn. Men efter min mening er bogen ikke vellykket. Denvæsentligste anke er, at handlingen er så tynd, at den næsten forsvinder. Den er et - bevares udmærket -lærestykke om tolerance og plads til alle uanset forskelle, men en rigtig historie, endsigespænding, ydre eller indre, er der ikke meget af midt i moralen. Tegningerne er meget flotte og dekorative, i smukke sarte farver. Men alle omslag er ens og ret stillestående, nemlig af fuglene ogsivene. Selv om der et pargange er tilløb til dramatik, ses dette ikke i illustrationerne (f.ex. da en ælling er kommet bort og ligger alene i mørket og er bange). Så min konklusion må blive: ensmuk bog, men for hvem? Børn der kan forstå den fulde tekst vil kede sig, og for mindre børn eller sent udviklede større børn er den korte tekst for uspændende og for lidt informativ. Denneinformation giver tegningerne ikke, de er ikke fortællende nok - desværre.

Læs hele vurderingen

I denne billedbog mødes to gråænder, hun og han i det tidlige forår i mosen, hvor de grundlægger en familie med 7 ællinger. Idyllen bliver forstyrret af en familie af en anden anderace, derlever i samme område. Hannen forsvarer familien, men snart er tiden inde til at han forlader familien, og da andemor føler sig truet, forlader hun stedet og fører sin flok til et andet vandhul.Senere vender de tilbage til udklækningsstedet, og forliger sig snart med den anden andefamilie, og da en forsvundet ælling dukker op igen er alt idyl. Historien virker banal og er skrevet på entutte-nuttet måde, i en eventyragtig stil, hvor ænderne taler til hinanden. Biologisk fortæller den kun lidt, som de fleste børn ikke ved i forvejen, og på en så idylliserende måde, at man næstenkunne tro at gråænder er kæledyr, hvad de ikke er. Tegningerne er teknisk gode med smukke farver og de svarer i stemning helt til det indhold, som historien har: ænder der ser vrede, glade ellersørgmodige ud i idylliskeomgivelser. Oplæsnings- og pegebog for de mindste på grænseområdet til førskolebørn, hvorfor den i skolebiblioteket er mest relevant til børnehaveklasser.

Læs hele vurderingen