Bjørneskovstrolden

En meget dejlig, lun og finurlig bog om det år, da julen kom tidligt til Bredegård og Bredegårdsfolkene: Storefar og Storemor, Lillefar og Lillemor og alle ungerne. Alt tyder på den sædvanligeidyl, men så hagler uheld og ulykker og uhygge ned over dem. En det gårdnissen? Nej! Brændehuggeren kan sige lidt, mosekonen lidt - og vejen går til de gamle bøger - skrevet af de førsteBredegårdsfolk - og nu forstår man: 100 år er gået, siden Bjørneskovstrolden sidst vågnede og krævede sin hævn over de formastelige, der har bygget på dens forrådskammer. Nu er det tid igen. 100 årer gået. De oprindelige grundlæggere har fået lavet ordninger med mosekonen, brændehuggeren og nisserne, men aldrig med trolden. Flugt synes den eneste udvej, men et forrygende snevejr spærrer deminde, og de må klare trolden selv. Det er en fin julebog for de vel 10-12-årige, og bogen - med sit stille, lune sprog og tempo og mange små dæmpede raffinementer- er velegnet som oplæsningsbog.Persontegningerne erglimrende, og alt i alt er det en fortrinlig (u)hyggelig bog. De få illustrationer står lidt svagt, mens den farveglade forside ikke rigtigt rammer bogens lune.

Læs hele vurderingen

FJ, der har skrevet Det er sådan man laver krig og So/fy er en heks, fortæller her, hvordan den ulidelige familie på Bredegården slipper af med Bjørneskovstrolden, der hvert 100. år vågner opved juletid og berøver Bredegårdsfolkene deres dyr og deres høst. - Skjulte gange, gamle papirer, mosens kloge kone, gårdens nisse og skovhuggeren fra Bjørneskoven indgår i den ret forudsigeligehandling. Bogen er ikke direkte dårligt skrevet, forstået sådan, at det lykkes FJ at tegne et så uudholdeligt billede af Bredegårdsfamilien, at det sandsynliggøres, at Bjørneskovstrolden lader sigskræmme væk. Desværre skræmmes læserne også væk. Kun pligten fik mig til at læse historien om Hidsig-Lise, Pjatte-Hanne, Niels-Nej, Peter Spillemand, Lille-far og -mor og Store-far og -mor tilende. Hver person karakteriseres ved få, oftest negative, individuelle træk, og nogle afsnit er tynget til jorden af en endeløs opremsning af navne, mens FJ i andre demonstrerer sin letløbende pen.Ill. er stregtegningeraf en debutant, der godt kunne have ventet med debut'en til hans tegninger har opnået et mere egalt præg. Forsiden vil ikke sælge bogen. Henvender sig til 8-9-årige, menandre har givet bedre bud på spænding og uhygge for aldersgruppen.

Læs hele vurderingen