Bogen er skrevet til FDF/FPFs missionsprojekt i Nigeria. Det bør ikke få nogen til at afskrive den, for den er hverken ensidig eller missionerende for andet end medmenneskelighed, for iNigeria eksisterer kristendom side og side med stammereligion og islam. Bogens hovedperson, den forholdsvis kristne dreng Solomon og hans lidt yngre ven Odu møder dem alle på deres lange oganstrengende tur gennem det varme og solsvedne land. Solomon har nemlig følt sig tvunget til at forlade sin landsby, hvor han bor sammen med sin bedstemor, for at finde sin mor, der er rejst til enby langt borte, og han får følgeskab af sin yngre ven. Det er en god måde at beskrive et land og en befolkning på, som det også blev gjort i Naidoo: Turen til Johanneshurg. Man får ved læsningen enlang række af stærke billeder af et land, der er præget afbrydningen mellem gammelt og nyt. Det bliver set med drengenes undrende, nysgerrige og af og til meget trætte øjne. Hjulpet af venligemennesker når de til sidst fremtil Solomons mor, mere døde end levende. K.H. skriver mere afdæmpet end ellers, men historien bliver aldrig kedelig, og elever i en 5.-6. klasse vil kunne læse denmed udbytte. Den vil desuden være fin i et emnearbejde om afrikanske lande. Godt tegnet forside i solnedgangsfarve. Den viser drengene gøre klar til natten i et kukatræ på savannen.