Sidste år kom på dansk Djævleøen, en barsk og fantasifuld skildring af en vidtforgrenet islandsk families liv og bedrifter i et barakkvarter udenfor Reykjavik efter krigen og op i 50'erne. MedGuldøen fortsætter og afrunder Karason historien. Titlen hentyder til det økonomiske opsving, der kom i 60'erne. Den lille købmandsforretning, som hele familien med forgreninger lever af, får enopblomstring, og der er fest og ballade, drukture og slagsmål, men også tragedier. Mønstret bliver efterhånden tydeligt: det er en islandsk slægtssaga, der fortælles, i nutiden og blandt delaveststående i samfundet. Det er noget af en bedrift, at det lykkes, men Karason er en formidabel fortæller, der uden at moralisere spænder over hele registeret fra det fandenivoldske til detsørgelige, indimellem med glimt af sublim komik. De to romaner har selvfølgelig vakt stor opsigt på Island, og det bør de også gøre herhjemme.