Disse to små frilæsningshefter får vanskeligt ved at klare sig blandt børnebibliotekets mange andre tilbud til de 9-10-årige. Hovedsagelig fordi de sætter sig mellem de to berømte stole, sådet er helt umuligt at finde ud af, hvem der egentlig kan bruge bøgerne. Ifølge forlaget er de en del af en ny frilæsningsserie, og der skulle ialt være kommet 5 hefter. De skulle være beregnet tilfrilæsning i 2.-3. klasse, men de gode læsere vil finde dem alt for enkle, og de svage læsere vil finde dem for vanskelige, idet sproget ikke er specielt let at læse. Forfatteren har ellersanstrengt sig for at tækkes målgruppen, idet bøgerne er opbygget således, at man i begrænset omfang har mulighed for selv at vælge handlingen. For den gode læser er det for simpelt, for den svagelæser er det forvirrende. Forsiderne er søde og lidt kedelige, og bagsideteksten, som sammen med forsiderne skal lokke læseren, er sprogligt alt for vanskelige i forhold til indholdet. Det bedsteved bøgerne erillustrationerne, der er charmerende og udtryksfulde sort/hvide tegninger. De passer fint til de to historier, som for øvrigt også er både søde og rare og let genkendelige foraldersgruppen.
