En doven rad : et russisk eventyr

En doven rad er et russisk folkeeventyr, men først og fremmest er det en billedbog. Hovedpersonen er en Aladdin-type, der fanger en gedde, som han slipper løs, da den lover at opfylde allehans ønsker. De første ønsker tilgodeser hans dovenskab og selviskhed. Derved fornærmer han borgerne, men de får bank af en knippel. Kongen sender bud efter ham, men det gider han ikke gå efter.Oppe på slottet bliver han forelsket i prinsessen. Han får hende til sidst, men kongeriget gider han ikke døje med ! Så de lever lykkeligt og godt til deres dages ende i det palads, han har ønskettil hende. Som det ses, er der mange muligheder for at sammenligne med danske eventyr. Berliners danske gendigtning er tro mod eventyrtonen, men alligevel i et nutidigt sprog. De store flottetegninger er rigtig russiske: kraftige mennesker med farverige klæder og udtryksfulde ansigter. De har mindelser om Brueghel d.æ., Frans Hals og Rubens, mens husenes løgkupler, forsiringer ogfarver peger hen på Østenspåvirkning. Det er dejligt farvemættede billeder med en personlig udstråling, som hæver dem højt op over julekortniveau. Mig undrer det ikke, at Gennadij Spirin harvundet priser. Oplæsning fra 7 år, selvlæsning fra 11 - og opefter er der ingen grænser.

Læs hele vurderingen

En historie om tre brødre. De to ældste er arbejdsomme og dygtige, men den yngste Jemeljan er en doven rad. Det bedste, han ved, er at ligge og hygge sig på ovnen med sin balalejka. Men endag, da Jemeljan skal ud efter vand, får han en gedde i sin spand. Det er ikke nogen helt almindelig gedde. Den vil opfylde alle Jemeljans ønsker, hvis han til gengæld vil slippe den fri. Det erJemeljan helt med på. Så behøver han ikke at arbejde og selv prinsessen får han til sidst. Men at blive konge og styre riget, gider han ikke. Det er et typisk russisk folkeeventyr om den fattigebondedreng, som er heldig, fræk og opfindsom, narrer kongen og alle de fine og scorer prinsessen. Gendigtningen af eventyret er god og enkel i et ligefremt sprog. Det er billederne der giverhistorien dens særpræg, kolorit og rigtig russisk eventyrstemning. De ligner gamle malerier, dekorative og tegnet fint og sirligt, næsten med fotografisk nøjagtighed. Gennadij Spirins billeder er igammel russisk tegnestil,tilført liv, humor og personligt præg. En flot, farverig, udpræget kunstnerisk eventyrbilledbog i et lækkert gennemført lay-out. Oplæsning fra 4 år. Eventyret findes bl.a.også i en lidt længere udgave med titlen "Jeg gider ikke" i Russiske folkeeventyr fra 1983.

Læs hele vurderingen