Handlingen i Thøger Birkelands nye roman udspiller sig i en fiktiv (sjællandsk) provinsby med en gruppe skoleelever fra 8. klasse i centrum. Martin, bebrillet, rødhåret, ranglet og usikkertyranniseres af Nick, grov, påtaget selvsikker, miljøskadet, og hans væbner Uffe. Klassekammeraten Maria tilbedes af både offer og tyran; hun vælger rigtigt (har dog også lidt medlidenhed medtaberen), og den heldige genvinder hurtigt sin selvtillid. En detektiv, spillet af Marias pensionist-morfar, går politiet i bedene. Det lykkes ham indirekte at afsløre Nicks far, der via siterhverv som havneknejperestauratør er indblandet i lyssky affærer. I et skiftende, til dels hurtigt tempo, med 'krydsklipning' mellem de 16 afsnit, og med en jargon, der undertiden kan virketilstræbt ungdommelig, kommer denne ' krimi ', sin varierethed til trods, tæt på det noget klichefyldte. Det gælder fx. den sorttegnede beskrivelse af Nick og hans baggrund, familie og miljø samtden noget karikerede beskrivelse afpolitietaten. Maria og Martin er (bl.a. med deres lille romance) genkendelige, sunde identifikationsmodeller. Underholdning, fra 6.-7. klassetrin.