Centrums Lyrikbibliotek udgiver hermed endnu en digtsamling af lyrikeren Peter Nielsen, tidligere udkom i samme serie forf.'s Jeg bor her kun, (1987). Resultatet er blevet en af ydre omfangmåske beskeden men i indhold vidtfavnende samling bl.a. karakteriseret ved et krævende og symbolladet billedsprog, bag hvilket man fornemmer et til stadighed højtgearet og dirrende sanseapparat. Atnå en form for erkendelse: af naturen, fællesskabet, den menneskeskabte tilværelse, ensomheden m.v. synes at være nogle af de litterære pejlemærker. Forf. har her som tidligere et godt øje til 'detstore i det små' og magter at give det et sprogligt overbevisende udtryk. Virkemidlerne synes undertiden enkle: lys, lyd, farver, blomster m.v. indgår i de simple fragmentariske (natur)billeder. Deer ikke fremmede for denne lyriker, der har trådt sine poetiske barnesko i modernismens kølvand. Sensibilitet og udfarende kraft i sproget savnes således ikke, men måske lidt mere eksistentielsubstans i de enkeltedigte ville kunne fremme tilgangen til (og forståelsen af) en lyriker, der demonstrerer uomtvisteligt talent og kunnen. Iøvrigt med anvendelsesmuligheder på linie med hvad manfinder indenfor anden kvalitativ moderne dansk lyrik.