Denne billedbog kan jeg ikke få hold på. Er det en skabelsesberetning? (I så fald stemmer tekst og billeder ikke helt overens). Er det en poetisk udformning af det velkendte slogan: Du bli'rhvad du spiser? Eller er det en fortælling om det nødvendige samspil mellem mennesker og natur? Jeg synes den smukke, men meget kortfattede tekst lader læseren i stikken: En snedker får en gren aflindetræet, skærer syv søskende, der hvirvler støv op på vejen, vindene og solen omdanner støvet til brød, brødet gives fil de syv søskende, der hver får egenskaber efter netop deres brøds form.Her ender fortællingen, frit i luften svævende. Ill. er ligeledes smukke. Jørn Mathiassen har malt et forårsgrønt, åbent, dansk skov/mark landskab i sin velkendte stil, men denne gang trykt i 4farver. Så vidt jeg kan se, bruger JM hverken tusch eller kul, og figurerne er derfor ikke så fint detaljerede eller med markerede ansigtstræk, men billederne er alligevel fine og hamoniske. Toneni tekst og billederpasser perfekt sammen. Det er en bog, mit rationelle jeg ikke umiddelbart godtager, men den lader mig på den anden side ikke uberørt. Action-søgende 4-7-årige vil synes, bogener for stille. Poetiske sjæle i samme alder vil måske nyde at brodere videre på historien.