Med nu ialt 4 oversættelser er Mahfuz rigtig godt præsenteret for et dansk publikum. Tyven og hundene er en kort roman, stilistisk mere eksperimenterende og med mere handling og færre personerend de tidligere oversatte. Tyven Said løslades efter udstået straf og opdager, at der nu efter 4 år ikke er plads til ham i samfundet uden for fængslet. Hans kone har forladt ham til fordel for enaf hans tidligere kammerater, hans lille datter kender ham ikke, og hans tidligere forbundsfæller har etableret sig i en ny respektabel tilværelse, hvor der ikke er plads til ham. I forbitrelseover deres forræderi drives han ud i en håbløs og desperat hævnaktion, der hurtigt fører ham mod det totale nederlag. Der er så godt som ingen lyspunkter i denne pessimistiske roman, der indlederen ny spændingsserie. Bogen er let at læse, spændende uden dog at have thrillerkarakter. Den er, som flere af forfatterens bøger, filmatiseret.