Merete Pryds Helle debuterer med bogen her, der viser et rimeligt skrivetalent, men også slår større brød op end forfatteren magter. Bogens tekster præsenteres på titelbladet som noveller, mener snarere det, man - i mangel af bedre betegnelse - for nogle år siden betegnede som tekster eller prosastykker. I bogens sammenhæng klart komponeret med to indrammende stykker, der tagerskrivesituationen op og herimellem en stribe fabulerende tekster af forskellig længde. I disse tager forf. livtag med flere stilarter: eventyret, punktromanen, det lyriske prosastykke, der pådrømmevis formulerer sig svævende, bryder snusfornuftens logik. Mange steder i bogen er der sprog og billeder, der klinger godt sammen, men bogen igennem mangler der noget elementært, nemlig det athave noget at meddele sig om. Det at have en historie at fortælle, en erfaring, en sammenhæng at viderebringe. Med bogen her viser Merete Pryds Helle hun kan skrive, men formbevidste skriveprøverer kun et forstadium, og nokskal vi i bibliotekssammenhæng have noget ekstra til overs for vores debutanter, men jeg synes de så bør være bedre end vist i bogen her.