Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land

Helt i stil med titlens længde, går denne bog ud i eet - ingen kapitler, knapt nok afsnit og lange, lange sætninger. Men formen fænger, med el. mod sin vilje trækkes læseren med, og fortryderikke. Solstad var indstillet til Nordisk Råds,litteraturpris for denne roman, der vil forklare det maoistiske parti AKP(ml)s tag i dele af det intellektuelle Norge op gennem 70'erne, specifikt heri den lille provinsby Larvik. Hvorfor accepterede de mest kritiske og skeptiske nordmænd en delvis anonym centralkomités let latterlige sikkedhedsbestemmelser og personlighedsændrende grænser forderes udfoldelsesmuligheder? Lektor Pedersen er fortæller, og betragter, mens hovedpersonerne er Walter, proletarbarn og elev på gymnasiet, samt lægen Nina, professordatter fra Oslo. Begge fysiskog psykisk stærke og dominante, men i nederlaget overlever kun Walter, han blir socialdemokrat og Nina bégår selvmord. Det mislykkedes med de intellektuelles stræben nedad i et proletariat, derikke længereeksisterer, fordi arbejderne stræber opad. Stilen er ironisk, nu og da burlesk: da de 3 skal på ø-lejr i Oslofjorden cykler de dertil - over vandet. Ham med de 15 gear går det bedstfor! Forf. vil vise partiets farlighed, men tillige den løftelse og de grænseoverskridelser, det gav mennesker. Begge dele lykkes fremragende. En nøgtern og kærlig vurd. af 70'erne.

Læs hele vurderingen