Charlotte Strandgaard fejrer sit 25-års forfatterjubilæum med udgivelsen af denne bog. Hun har tidligere i nogle af sine romaner strejfet eventyr- og fantasi verdener, men her tager hunskridtet helt ind i mystikkens verden. På det helt jordnære plan handler bogen om merkonomen Bernt, der arbejder som ferieafløser for et postbud. Han træffer Sigrid, en ca. 80-årig spillelærerinde,som bor i en faldefærdig rønne, omgivet af bl.a. talende mus, en plirrende due og en døende havmåge, som efter at den er død viser sig at være Albert Schweitzer, og så kan han tale med dem fra denanden side. Hos Sigrid møder han og senere søsteren en kærlighed, varme og omsorg, som de ikke har kendt i barndommen. Bogens temaer træder glimrende frem fra omslaget: en figur af Jesussymboliserer kærligheden, musene antyder, at »alt hvad I gør mod en af disse små, det gør I mod mig« og Willumsens maleri af Bjergbestigersken antyder at hun, Sigrid, har besteget bjerget, selv omdet har haft sine omkostninger.Bogen bliver en fortælling om konflikten mellem det åndelige og materielle. Som roman synes jeg ikke bogen fungerer helt godt. Det lykkes ikke for C.S. at gørepersonerne rigtig levende, sproget er ind imellem temmelig knudret og de mange surrealistiske indslag virker ofte noget tilfældige.