Det indre blik

Udgangspunktet for Jens Chr. Grøndahls nye roman er en række billeder og situationer, fastholdt af synet: en maler i sit atelier, et japansk træsnit af to elskende, Davids maleri af denmyrdede Marat, en mand på vej gennem ørkenen, et landskab dækket af sne. Disse tilsyneladende isolerede og statiske billeder forskyder sig nu næsten umærkeligt ind i hinanden, hvorved der opstårnye betydninger og relationer på tværs af tid og sted. Forfatteren fastholder ting og personer med stor præcision og nuancerigdom ved hjælp af sin eminente visuelle og billeddannende evne, derubesværet bevæger sig fra det ydre ind i følelsernes og sansernes fineste forgreninger. Romanen er overbevisende i kraft af sin kunstneriske konsekvens og mod til at gå stik imod tidens'mainstream': den historiske roman. For Grøndahl eksisterer der ikke længere én stor fortælling, men en række af små fortællinger, hvis sammenhæng eller mangel på samme det er op til læseren attyde. Dermed er også antydet at romanenmåske er mest interessant som eksperiment. Der er mindre krop bag ordene end i forfatterens tidligere romaner, og dens minimalistiske og undertiden næstenklaustrofobiske univers gør det ikke ligefrem let for læseren, der skal være udholdende for ikke at fare vild i ordenes irgange.

Læs hele vurderingen