Selv løverne græd den nat

Iben Sandemose, der tidligere har lavet Vingemus og Kattejammer er igen på banen med en anderledes og fantasifuld billedbog. Kafonga er en lille pige på størrelse med et franskbrød, en lidtspeciel lille pige med lange spidse ører og en fiskeskindshue. På sin flugt fra de frygtede Muffonger finder hun et hus øverst på en øde ø med egen urskov. Her møder hun det klaverspillendevildsvin, som har ventet hendes besøg i årevis. Sammen jager de løver og nyder livet. En dag sejler Muglen forbi og hilser på. Han er på jordomsejling. Pludselig jager Muffongerne hende. Noget derkun sker i tæt tåge. Da vildsvinevennen svigter, redder Muglen hende, og alt ender godt. Handlingsreferatet giver ikke et dækkende billede af, hvilket livsbekræftende og underfundigt eventyr, derudspilles. Det er kombinationen med de farvestrålende helsidesillustrationer, der gør bogen til en herlig læseoplevelse for børn fra 4 år. Iben Sandemose formidler en personlig, vedkommende og nystil, hvor der vendes op ogned på symmetri, balance og perspektiv med skæve vinkler og runde hjørner. Dybe menneskelige temaer som angst, ensomhed og vennesvigt får en humorisktisk og frigørendedrejning, som mange børn vil nyde. Bogens omslag med helsides illustration er både dystret, festligt og tillokkende. Ligesom bogen er det. Oversætteren har løst den vanskelige opgave med nye ogmærkelige ord udmærket og udtrykker sig i et levende billedsprog.

Læs hele vurderingen

I både form og indhold minder bogen meget om den foregående Vingesus og kattejammer (89/18). Det er en eventyrlig, lille historie med spænding og lune og en fabulerende fantasi med en næstenforvirrende frodighed, der dog hele tiden har retning og mening, og som vil være genkendelig for de børn omkring skolestarten, der oplever billederne under oplæsning. Den handler om fornemmelsen afat være anderledes, og skildrer følelser af at være forfulgt og utryg, men giver grundlæggende læseren håb og optimistisk livslyst. Historien om Kafonga, der har størrelse som et franskbrød og harenormt lange, spidse ører, er ligefremt fortalt i et lunt, oplæsningsegnet sprog, der fremsætter selv de vildeste absurditeter med en selvfølgelighed, så de i sammenhængen bliver aldelesmeningsfulde. Teksten er sat med ret små typer i blokke under billederne, der er over hele opslag. Det er hidsige illustrationer med skarpkantede figurer og med knald på kulørerne i de ensfarvedeflader, der er sat hårdt opmod hinanden i kontrastfarver og med udstrakt brug af sort. Billederne virker i fint samspil med teksten, som de udvider og supplerer. Og efter oplæsning kan de genlæsesog genopleves mange gange i deres frodige vildskab og følelsesfulde fantasi.

Læs hele vurderingen