I hvert fald to ting kendetegner Tord Nygrens billedbøger: det suveræne sammenspil mellem tekst og billede og måden at tegne ansigter på. Det sidste gør alle hans bøger genkendelige, detførste betyder stilmæssig forandring fra bog til bog. Dette indiske eventyr er ill. i en magisk stil svarende til eventyrets univers. Der er noget mere stiliserende end vanligt over tegnestilen, ogopslagenes enkeltdele er surrealt og drømmeagtigt sammenstillet. Det er utroligt flot og behersket gjort, selv tekstblokkene er æstetiske dele af kompositionen. Samtidig er der masser af fabuleringi farvebrug og synsvinkler, sådan at billederne både imponerer ved deres umiddelbare skønhed og giver mere fra sig, jo mere man fordyber sig i dem. Mere kan man vel ikke forlange af en illustrator?Selv de føromtalte Nygrenske ansigter, der i andre sammenhænge godt kan virke stereotype, kommer til deres ret her i eventyret, hvor formålet ikke er at skildre individer, men mønstre i demenneskelige grundvilkår.Mønstret, der her ridses op, er det centrale og evigt aktuelle, at i skyggen af det perfekte og skønne vokser det onde og farlige i samme takt, og ser man det ikke iøjnene og integrerer det - som det hedder på Jungiansk - tager det magten og får eget, ustyrligt liv. Selvfølgelig ender det godt for den unge, indiske prins og hans lillesøster, der erhovedaktører i denne iscenesættelse. Fra 4 år.