Efter den opsigtsvækkende debut med romanen Tårnet, (1989) følger nu en samling fortællinger af Hans Otto Jørgensen. Genrebetegnelsen dækker et spektrum af forskellige udtryksformer: fra korteprosastykker, myter og den afsluttende 'Lille brevroman" til midterafsnittets noveller i mere traditionel forstand. Umiddelbart forekommer titlen mærkværdig, for historiernes sted er Jylland, derikke blot fungerer som geografisk afgrænsning, men får en næsten mytisk status - 'mørkt, dunkelt, uransageligt' - med forbindelseslinjer bagud til både Blicher og Johs. V. Jensen. De fleste afteksterne handler om brydningerne mellem en gammel og en ny verden, om opbruddet ffa gamle traditionsbundne livsformer og de menneskelige omkostninger der betales i form af rodløshed og tab aferindring og kulturel identitet. Her får bogens titel mening. 'Amerika' bliver symbolet på de drømme der trods alt lever videre som 'en forestilling om fremtiden, en ny hverdag, et bedre,anderledes liv'. Først og sidsthandler fortællingerne dog om menneskelige lidenskaber og drifter som bryder igennem - voldsomt og eruptivt - og som kulturen og historien kun er et tyndt dækkeover. Begærets og underbevidsthedens kræfter får altid det sidste ord. Bogen bekræfter at forfatteren er i besiddelse af et fortælle- og sprogtalent ud over det sædvanlige, som fungerer bedst nårhan formår at gøre sig fri af litterært arvegods og giver sig sproget i vold.