Opfattelsen af mennesket som centrum i et verdenbillede, der som Klumpe-Dumpe på væggen er helt og udelt, blev for alvor bragt ud af balance med Galilei og Kopemikus, og de sidste århundreders naturvidenskabelige fremskridt fik Klumpe-Dumpe til at falde til jorden og splintre. Konsekvensen af faldet er, at 'alle Kongens mænd', der forsøger at klinke ægget, blev delt i 4 grupper: Naturvidenskab, humaniora, kunst og religion, der hver taler sit sprog. Jersilds bog om vores splintrende verdensbillede, er et forsøg på at bygge bro mellem de forskellige grupper. Ikke sådan at forstå, at han forsøger at præsentere et færdigt verdensbillede - vi må acceptere, at ægget er revnet for tid og evighed - men et imponerende overblik og en fundering i både naturvidenskab og humaniora, giver ham mulighed for at træde et skridt tilbage og sætte tidens store etiske debatemner (f.eks. genteknologien og økologien) i et nyt perspektiv. Da han så oven i købet kan redegøre for de nyestenaturvidenskabelige og filosofiske landvindinger i et forbilledligt klart og enkelt sprog, vil denne perspektivrige debatbog kunne få mange læsere.