Dette er den 19. bog i Taxa-Lasse serien, og den er lige så god, hyggelig og velkendt som de øvrige. Den unge taxachauffør, Lillebror, bliver uforvaret rodet ind i en narkotikaaffære, hvorogså den forsømte dreng Brian i kraft af sin trang til at stjæle biler bliver indblandet. De klarer dog ærterne, og Brian inddrages i fællesskabet omkring de gamle, velkendte særlinge på Nokken.Der er intet nyt i tema og opbygning, men bogen er tidssvarende og kan klare gentagelsen. Det er efterhånden 15 år siden, den første bog om Taxa-Lasse udkom, og selv om forfatteren skriver overnogenlunde samme læst, har han fornyet sig i pagt med tiden og samfundsudviklingen. Derfor har denne serie en kontinuerlighed, der gør, at den ikke virker forældet, som flere andre serier fra sammetid. Jeg har gennemlæst nogle af de første bind, og de er et hyggeligt gensyn med de mange personer og deres baggrund. Seriens styrke ligger både i spændingen, i plottet og i det sociale aspekt,hvor de forsømte ogforhutlede forbryderspirer inddrages i fællesskabet, og derved opnår tro på sig selv og får menneskeværd. Sproget er som altid velskrevet og også fulgt med tiden, og seriengiver stadig læsere fra 12 år en god oplevelse. Fint spændingspræget omslag.