Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Brian stjæler en taxa


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


14-årige Brian, hvis far er i spjældet og mor sjældent hjemme, er vild med biler. En aften stjæler han en taxi - fuld af narko-penge. En oplagt sag for Taxa-Lasses venner.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Nielsen

d. 18. dec. 2018

Dette er den 19. bog i Taxa-Lasse serien, og den er lige så god, hyggelig og velkendt som de øvrige. Den unge taxachauffør, Lillebror, bliver uforvaret rodet ind i en narkotikaaffære, hvorogså den forsømte dreng Brian i kraft af sin trang til at stjæle biler bliver indblandet. De klarer dog ærterne, og Brian inddrages i fællesskabet omkring de gamle, velkendte særlinge på Nokken.Der er intet nyt i tema og opbygning, men bogen er tidssvarende og kan klare gentagelsen. Det er efterhånden 15 år siden, den første bog om Taxa-Lasse udkom, og selv om forfatteren skriver overnogenlunde samme læst, har han fornyet sig i pagt med tiden og samfundsudviklingen. Derfor har denne serie en kontinuerlighed, der gør, at den ikke virker forældet, som flere andre serier fra sammetid. Jeg har gennemlæst nogle af de første bind, og de er et hyggeligt gensyn med de mange personer og deres baggrund. Seriens styrke ligger både i spændingen, i plottet og i det sociale aspekt,hvor de forsømte ogforhutlede forbryderspirer inddrages i fællesskabet, og derved opnår tro på sig selv og får menneskeværd. Sproget er som altid velskrevet og også fulgt med tiden, og seriengiver stadig læsere fra 12 år en god oplevelse. Fint spændingspræget omslag.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Pedersen (skole)

d. 18. dec. 2018

19. bog i den socialrealistiske krimiserie for børn er nu på vej til Taxa-Lasses mange fans, som igen vil få en umiddelbart spændende læseoplevelse ved at følge det vante persongalleris kampmod det onde og for det gode: Drengen Brian stjæler Lillebrors taxa, hvori en kunde har glemt en kuffert indeholdende en skrækkelig masse penge. Brian gemmer pengene, der viser sig at tilhøre ennarkobande. Samtidig med, at læseren får et indblik i Brians tilværelse med en fordrukken mor og en far i fængsel, bygges et drama op omkring politiets arbejde med at finde forbryderne - stærkthjulpet af Lillebror og alle de andre kendte skikkelser. Selvfølgelig sker retfærdigheden fyldest, og vi forlader Brian med en fornemmelse af, at han alligevel nok skal blive til noget. I stil,sprog og handlingsopbygning er bogen skrevet over samme læst som forgængerne. Det vil sige, at den er let læst, ukompliceret i dialogen og forudsigelig i intrigen. Det er ikke nødvendigt at havelæst de andre bøger i serien,men et vist kendskab til personerne vil dog gøre det lettere at sætte dem ind i historiens forløb. Kan læses fra 12 år - og vil blive det! Omslagsillustrationen afSøren Jensen viser det øjeblik, da Brian kører bort i Lillebrors taxa.