På vagt for bælgmørket : digte

F.P. Jac har om nogen i sin generation af lyrikere besunget livsnydelsen og det opfyldte nu. Med denne nye samling er han imidlertid nået til erindringens og eftertankens tid: »det kan skyldesmørke, min alders synlighed« som det hedder i indledningens 'Indgangsbøn'. Herefter følger to digtsuiter, som skildrer barndom og pubertet, mens det sidste afsnit er en slags status over hvordigteren befinder sig lige nu. Forløbet er fastholdt ved hjælp af billedrige sekvenser og usædvanlige sproglige konstruktioner, der går tæt på barndommens tabte land: huset på Hvidovrevej,forældre, søskende og videre til pubertetens glubende livsappetit. Over det hele hviler der en stemning af mild resignation og tabt uskyld, (»Jo, jeg blev også voksen, jeg tæmmede mig selv.Logrede.«), som ikke altid formår at holde sig fri af føleri og sentimentalitet. Det er fristende at drage en parallel til en af Jacs tidligste samlinger Misfat (1980), hvor han også gennemskriverbarndommens og ungdommens erfaringer.Men hvor der var tale om en total sammensmeltning af erindring og sprog, er han her på større afstand af sit stof og når derfor ikke ned i de strømførende lag,hvor sproget slår gnister og producerer ny erkendelse.

Læs hele vurderingen