Kamma Aakjær er datter af Jens Kristian Aakjær, bror til Jeppe. Bogens materiale er primært Jeppes korrespondance med broderen Jens, som fik en trist livsskæbne. Størsteparten af breveneudgives her for første gang. Jens var den ældste af den store søskendeflok. Han fremstår i disse breve som velbegavet og velformuleret, men hans liv blev et langt slid - uden at han nogensinde fiksamlet sig en rimelig formue - han døde som vejmand/!) Drømmen om et liv på Jenle sammen med Jeppe blev heller ikke realiseret. Centralt i denne samling står brevene fra Amerika, hvor Jens ogsåforsøgte sig - men også her blev det til meget slid og ingen penge, snydt blev han, og der var ikke mange penge da han endelig gav op og vendte hjem. Disse Amerika-breve er i realiteten et ganskerystende billede af den skæbne, der må være blevet mange indvandrede til del. Jeppe fremstår overvejende som den omsorgsfulde bror, der hjælper med råd og dåd og ofte også penge. Jens Kristianfremstår som ræsonnøren,praktisk og klartskuende. -Samlet giver bogen naturligvis indtryk af Jeppe Aakjær og hans søskende, men den er også et tidsbillede fra ca. 1880-1930. Den kan således mindeom Bjarne Nielsen Brovsts Jeppe Aakjær og en kusine, 1985, og den vil være anvendelig som denne. Der savnes måske lidt flere f.eks. biografiske realoplysninger.