Om spejle og andre forunderlige fænomener

Som det var tilfældet med udvalget Middelalderens genkomst og andre essays, 1988, erindres vi her om, at Eco ikke alene er den store romanforfatter. Han er semiolog med et stort og facetteretvidenskabeligt forfatterskab bag sig også. Forgængeren knyttede i en vis udstrækning tråde direkte til Rosens navn -denne nye samling er knapt så direkte relateret til det skønlitteræreforfatterskab, men den vil kunne læses af det publikum, der læste forgængeren. Mest i direkte forlængelse af forgængeren ligger en håndfuld gode analyser af film og litteratur, navnlig det, manmåske kunne kalde massekulturen: det serielle i underholdningsserier i TV og en begejstret omtale af Dumas' Greven af Monte Christo. Men der er også spændende - og rimeligt tilgængelige - afsnitmåske mere direkte prægede af det semiologiske aspekt, f.eks. 'Om ansigtets sprog' om typer og fordomme. Titelessayet om spejle er skarpsindigt og fascinerende: er spejle et semiosisk fænomen? Ogher må læseren så holde styr pådefinitionerne af semiosen og semiotikken. Det er en meget elegant tekst, men den tilhører den lille gruppe tekster, der stiller krav til i hvert visseforudsætninger.

Læs hele vurderingen